Kayanga, Tanzania – d. 28/9 – 2011 og 29/9 – 2011 – Dag 2 og 3
Louise her!
Efter en god nats søvn, mødtes vi med Michael som gik med os til klasselokalet, hvor vi blev introduceret for eleverne som var glade for at se os. Vi blev hængende en halv times tid og fulgte undervisningen til det var tid til pause.
Herefter tog Omary os med en tur på markedet så vi ku få handlet lidt ind. Jeg fik en helt ustyrlig trang til at købe alt hvad der var muligt af frugt og grønt da det hele så så indbydende ud. Jeg måtte dog begrænse mig lidt så Jonas ikke skulle slæbe skulderen af led.
Efter en lang frokost (da det jo tager sin tid at tilberede mad hernede) og et kort besøg på netcafeen, vendte vi snuden mod hytten hvor vi skulle mødes med Omary for at gennemgå hvordan undervisningen den følgende dag skulle forløbe.
Og så var det at jeg gik i husmor mode, og lavede et utroligt, hvis jeg selv skal sige det, lækkert måltid.
Lidt om hvor vi bor – til jer der ikk gad læse Jonas’ utroligt lange wiki foredrag om Kayanga.
Kayanga ville jeg nok betegne som en landsby, på trods af at den har status som ”town”, man kunne nok gå igennem centrum på 20 min. Den består af en masse små butikker som godt kan være lidt svære at gennemskue hvad sælger, men det er typisk et mix af det hele. Hver dag er der et mindre marked hvor man køber frugt og grønt. Onsdag og lørdag rykker markedet så et andet sted hen, og her er det så muligt at købe lidt flere forskellige ting, som f.eks. fisk og æg. Når vi går rundt i byen bliver der kigget en del efter os, ikke helt uforståeligt da vi pt. er 4 hvide i byen (indtil fredag hvor kun Jonas og jeg er tilbage). Og her skal det siges at jeg er den eneste hvide kvinde, hvilket jeg har indtrykket af er en sjældenhed, så der bliver os råbt efter mig og en enkelt gang lagt op til en krammer, som jeg dog fik danset mig udenom da gutten ikke var helt appelsinfri J Jeg bilder dog mig selv ind at det kun er positive ting der bliver råbt, da jeg ingen anelse har om hvad de siger. Lige på nær den ene gang hvor jeg blev kaldt angel (hvilket jeg desværre overhørte, og Jonas senere fortalte mig). Men det er på ingen måde ubehageligt, og oftest får vi et smil og et ”welcome”.
Skolen har ca. 200 elever fordelt på forskellige uddannelser og trin. Vores elektronik klasse består af 5 elever – 4 drenge og 1 pige. De fleste bor på skolen, men et par bor hos familie i byen. Jonas og jeg bor også på skolen, men har dog vores egen hytte med 3 soveværelser, køkken, stue, kontor og ”bad”. Bad er kommet i gåseøjne, da der er en håndvask og en bruseniche men ingen af delene har rindende vand. Så bad er en spand med regnvand og en kande – værsgo og bliv ren! Needless to say at vi allerede er pænt fedet! Desuden er der ikke rindende vand nogen steder i huset. Så alt vand skal hentes fra en regnvandsbeholder i vores baggård.
I dag er det torsdag og vi havde vores første rigtige undervisningsdag, hvor vi gennemgik en del teori, hvilket de var ret skarpe til. Timerne torsdag er fra 8.30 – 10.45 og igen 11.15 – 13.55, hvilket fløj afsted! I aften har rektor (Mr. Pascal) inviteret os på aftensmad sammen med Michael og Ernst, da det er deres sidste aften i Kayanga i denne omgang!
Vi er også allerede blevet inviteret til en graduation party på en skole i en nærliggende by, som æresg
æster intet mindre J
Da denne by ligger tæt på Mr. Pascal’s fødeby, har han inviteret os med på besøg hos hans familie til en overnatning! Der var snak om en mindre fest med grillet ged og diverse! Glæder mig allerede!
Geez, det blev til en længere snak, men der er så mange nye indtryk og så meget jeg har lyst til at fortælle og jeg kunne sagtens blive ved men tiden er løbet!
Så hej hej for denne gang
Knus Louise
Kayanga, Tanzania – d. 30/9 – 2011 – 3/10 – 2011 – Dag 4 -7
Samt lørdag, søndag og mandag
Jonas:
Aftenen forinden blev til en hyggelig i aften på et lille lokalt sted kaldet Tonyas, i selskab med Mr. Paschal, Omary, Michael og Ernst. Menuen stod på en hel høne, ristede bananer og tomatsalat. Overraskende nok kom maden utroligt hurtigt denne gang. Måske var det fordi Mr. Paschal havde bestilt maden og han er en ganske indflydelsesrig person i lokalsamfundet. Om ikke andet smagte maden fantastisk. Den bedste høne indtil videre. Vi blev også introduceret for lokal øl denne aften. Så vi fik smagt en ”Kilimanjaro” eller to. Det lader i det hele taget til at alle lokale er utroligt glade for alkohol. Om det så er øl eller alkohol på små poser. Efter en endt aften sikrede Mr. Paschal sig at vi kom godt hjem, så han gav os et lift til vores hus.
Louise:
Fredag er en halv dag (til kl. 10.45), da eleverne har religion, og mange skal hjem til deres egen landsby. Vi havde lavet en aftale med Omary at han om aftenen skulle tages os med på det lokale ”diskotek” som vi allerede havde hørt en del om fra Michael og Ernst, samt Rasmus (En klassekammerat fra KEA som var hernede i juli måned). Så fredag eftermiddag bestod af en tur rundt i byen for at handle ind til aftensmaden og så ellers lidt solbadning (i hvert fald for mit vedkommende) i gården. Som vi skulle til at begynde på aftensmaden gik strømmen, hvilket sker ret hyppigt i TZ. Dog er Kayanga faktisk et af de mere pålidelige steder hvad angår strøm da de henter den fra Uganda. Men sultne som vi jo var besluttede vi at gå til byen – vi endte foran en ”bar” med et par Kilimanjaro i hånden og en kartoffelomelet. Her mødte vi Charlí (ikke hans rigtige navn, som jeg ikke kan huske hvad er, men alle kalder ham Charlí som er slang/lokalsprog for ven), som er opsynsmand i de vildt reservater der ligger omkring Kayanga! Han er oprindeligt fra Arusha og har boet en del år i Moshi og da han hørte at jeg planlægger en tur omkring Serengeti, Arusha, Moshi og andet, blev han meget begejstret og fortalte vidt og bredt. Han ville også meget gerne sætte mig i kontakt med en ven som også arbejder som opsynsmand bare i Serengeti og Ngorongoro, så han kunne vise mig en anden side af den mere turistet safari, et tilbud jeg helt bestemt har tænkt mig at følge op på. Omary stødte til os efter en enkelt øls tid, og efter en masse snak med en masse forskellige mennesker gik turen til DIANA ANNEX.
Her var der både dørmand og entre (1000 TSHS. ca. 3,5 kr.) – og da vi kom indenfor, eller skulle jeg sige udenfor da det mere var en gård vi kom ud i, med vægge omkring, bar og DJ pult, ramte de afrikanske rytmer os. Alle danser i Tanzania og alle danser med alle. Og du kan ikke komme uden om det, Jonas havde proklameret at vi ikke fik ham ud og danse, men en halv øl senere og han rystede røv lige så meget som alle os andre. Jeg var faktisk en smule små jaloux, da han fik langt mere opmærksomhed fra mændene end jeg gjorde – hehe J Jeg er ikke helt sikker på at Jonas sys det var lige så fedt, for som jeg nævnte så danser alle med alle, og alle danser med alle meget…. Sensuelt…. hvilket fik mig til at grine helt hysterisk da en meget sort mand took a shine on Jonas… fnis… Men som for askepot slog klokken midnat (vi startede med øl kl. 18 ca.), sidste sang blev spillet og turen gik hjemad i følgeskab med Omary. Ud over at Omary er elektroniklæren i klassen, er han også vores go-to guy, og som han fortalte om aftenen er det også en del af hans job at sørge for at vi er sikre, så hvis vi stod og havde vi brug for assistance ligegyldigt af hvilken art, så sku vi bare ringe.
Lørdag sov vi naturligvis længe, og dasede rundt det meste af dagen. Jeg havde begivet mig en tur på internet cafeen, men efter 3 min ca. gik strømmen og kom først tilbage flere timer senere. Hvilket resulterede i at jeg blev så restløs at jeg vækkede Jonas, som lå og nappede (sorry Jones), så han kunne underholde mig.
Søndag gik mest med forberedelser til undervisningen mandag, hvor vi skulle starte vores første kredsløb med eleverne mandag og vi jo var nødt til at sikre os at vi vidste det ville fungere, da de komponenter vi har til rådighed er begrænset. Den største udfordring skulle vise sig at være at få den korrekte strøm (±12 V), da strømmen her er så ustabil at den ampere og volt vi får fra vores power supply er all over the place.
Kayanga ligger i bjergene ca. 1,5 km over havets overflade, hvilket gør at vejret skifter fra det ene øjeblik til det næste. Vi kan vågne til høj solskin, hvor temperaturen sniger sig op på 30 c og i løbet af 15 min er en sky kommet over os og temperaturen falder til 15 c og det begynder at regne. Myggene kommer frem ved skumringstid som er ved en 18 tiden ca., og de eeeelsker mig, har ca. 25-30 stykker på benene, mens Jonas har 3! Grrr.
I dag er det tirsdag og vi har været her en uge. Undervisningen er i dag kun en halv dag (8.30 – 10.45) og i aften skal vi ud og have en øl med Omary. Vi har det skønt, kommer godt ud af det med hinanden, passer på os selv og hinanden og suger alle oplevelser overhovedet muligt til os.
Bye for now – Louise og Jonas



3 comments
Louise says:
October 4, 2011 at 11:00 (UTC 2)
Åhhh hvor lyder det bare fedt alt sammen…hvor er jeg bare glad på jeres vegne (og ne lille smule jaloux) Godt at I har det dejligt og dejligt at høre at I også har tid til lidt solbadning, når nu almindelige bade ikke bliver det i får mest af ;o)
Glæder mig til næste update! Kys kys Louise
Onkel Flemming says:
October 4, 2011 at 13:05 (UTC 2)
Hej med jer to, det lyder rigtig dejligt at i er kommet godt i gang og det synes som om i også kan lide at være der. Det med rindende vand kan man vænne sig til, har jo selv lige genoplevet det. Heldigvis ser det jo også ud til at der er nogle, som gerne vil gøre det godt for jer.
Fortsat held og lykke med projektet og hyg bare videre,
Hilsen
Flemming
michael arbirk says:
October 10, 2011 at 17:03 (UTC 2)
hej herligt at se alle skriblerrierne. MEN Karagwe District svarer altsaa til det der foer 2006 var et amt i Danmark. Altsaa en ganske stor enhed.- baade i indbyggertal og areal .
Hav det godt
Michael